Rytmisk kor mandag

Nyborg Musikskoles rytmiske kor er for alle fra 6 klasse og opefter. Her lærer vi at synge sammen og holde en stemme i mindre grupper. Derudover arbejder vi med puls, rytmik, intonation, og det at skabe en fælles lyd. Vi beskæftiger os primært med  genrerne pop, rock, gospel og musical.
Niveauet sættes efter elevernes kunnen, således at alle kan være med.
For de sangere, der måske er lidt nervøse over at skulle synge koncert, er kor rigtig godt, fordi man aldrig står helt alene når der skal optrædes. Derfor er kor et rigtig godt sted at blive en mere sikker sanger og bestemt også et sted, hvor man lærer de andre elever rigtig godt at kende.
Lærer: Laura Thorhauge Dam.

Børnekor, Dalgården Ullerslev

Børnekor tilbydes til elever i 1. - 6. klasse. Kor styrker fællesskabet og glæden ved at synge sammen. Vi arbejder med tonehøjde og intervaller ved hjælp af solmisation, hvor vi bruger håndtegn til at lære sangene at kende. Sangene indstuderes som udgangspunkt efter gehør, men vi øver os også i at synge efter noder på begynderniveau. Vi har fokus på at lytte, fælles klang og dynamik. I børnekoret blive man introduceret til at synge flerstemmigt gemmen kanons, men mange af sangene er enstemmige danske sange, så alle kan være med.

Børnekor Nyborg

Børnekor tilbydes til elever i 1. - 5. klasse. Kor styrker fællesskabet og glæden ved at synge sammen. Vi arbejder med tonehøjde og intervaller ved hjælp af solmisation, hvor vi bruger håndtegn til at lære sangene at kende. Sangene indstuderes som udgangspunkt efter gehør, men vi øver os også i at synge efter noder på begynder-niveau. Vi har fokus på at lytte, fælles klang og dynamik. I børnekoret blive man introduceret til at synge flerstemmigt gennem kanons, men mange af sangene er enstemmige danske sange, så alle kan være med.

Musikkens ABC

Musikkens ABC er et ekstra tilbud for musikskolens begynderklaverelever i 2. – 5. klasse. Det er vigtigt, at klaverelever også har noget for sig selv, og dermed bliver deres sociale sammenhold styrket.
Musikkens ABC bruger legen til at arbejde med musikkens grundlæggende begreber. Eleverne leger med rytmer, noder og toner, og får meget større udbytte af undervisningen, fordi de pludselig oplever, at det er både sjovt og udfordrende at lære teori på en anderledes og legende måde. Music Mind Games og Music Work Out systemet, suppleret med mange sjove og lærerige musikspil til leg og træning, giver et helt andet engagement og øget koncentration i timerne.

Musikalsk Fællesfag, Louise

I Musikalsk Fællesfag arbejder vi ud fra hørelærens 3 hovedpunkter: rytmik, harmonik og melodik. Vi leger med emnerne og griber dem an fra forskellige vinkler. Vi skal synge, spille, lave motorikøvelser, skabe vores egne talekor og meget mere. Vigtigst af alt, skal vi have det sjovt! Musikalsk Fællesfag gør dig bl.a. dygtigere til at læse noder og bruge ørerne, hvilket gør det nemmere og sjovere for dig at arbejde med dit hovedfag.

Storband

Blandet sammenspilshold for elever, der gerne vil dyrke musikken sammen med andre. Uanset hvilket instrument, du spiller, kan du være med her. Holdet er for elever, der har spillet et par år.