Bratsch

Bratschen er violinens lidt større kusine og bliver som sådan grebet an på samme måde som violinen. Eleverne erhverver sig et bredt musikalsk fundament, hvor de udover at spille også trænes i nodelæsning og teori. Der er rig mulighed for at spille populærmusik, klassisk og jazz på violinen. Fælles for strygeinstrumenterne er, at de fås i mange størrelser, så de passer til enhver aldersgruppe.

Blokfløjte

Blokfløjten er et dejligt instrument at spille på. Den klinger fint, er nem at have med sig og er overkommelig i pris at anskaffe sig. En blokfløjte egner sig godt til klassisk musik, men den er også fin til folkemusik, sange og viser. Når man lærer at spille blokfløjte i musikskolen, er det mest efter noder, men også efter gehør. Blokfløjten er velegnet til sammenspil med f.eks. guitar, klaver eller andre blokfløjter.

Baryton

Fælles for blæseinstrumenterne er, at de giver muligheder for at deltage i sammenspil i mangfoldige stilarter lige fra klassisk kammermusik i små grupper til store symfoni- og harmoniorkestre.

Akustisk Guitar

Den akustiske guitar spænder over mange forskellige musikalske genrer. Man kan spille flotte solostykker, og man kan bruge guitaren som akkompagnement til sange m.m. Guitaren er også oplagt til sammenspil med andre instrumenter, og i Nyborg Musikskole er der masser af muligheder. Når du vælger guitar, kan du lære noder, akkorder, melodier, skalaer, solo/improvisation, teknikker, teori og meget mere.