Bratschen er violinens lidt større kusine og bliver som sådan grebet an på samme måde som violinen. Eleverne erhverver sig et bredt musikalsk fundament, hvor de udover at spille også trænes i nodelæsning og teori. Der er rig mulighed for at spille populærmusik, klassisk og jazz på violinen. Fælles for strygeinstrumenterne er, at de fås i mange størrelser, så de passer til enhver aldersgruppe.