Hørelære/musikteori, Louise

I hørelære arbejder vi ud fra musikkens 3 hovedpunkter: rytmik, harmonik og melodik. Vi leger med emnerne og griber dem an fra forskellige vinkler. Vi skal synge, spille, lave motorikøvelser, skabe vores egne talekor og meget mere. Vigtigst af alt, skal vi have det sjovt! Hørelære gør dig bl.a. dygtigere til at læse noder og bruge ørerne, hvilket gør det nemmere og sjovere for dig at arbejde med dit hovedfag.

Storband

Blandet sammenspilshold for elever, der gerne vil dyrke musikken sammen med andre. Uanset hvilket instrument, du spiller, kan du være med her. Holdet er for elever, der har spillet et par år.

Big Band

I musikskolen tilbydes der sammenspil i mange forskellige størrelser og genrer. I Bigbandet som består af 5 saxofoner, 4 trompeter, 4 tromboner og guitar, klaver, bas og trommer, ofte er der også mulighed for at have en sanger med. Dette er den optimale besætning men der kan sagtens spilles god bigband jazz med varierende besætning. Genre mæssigt spiller Bigbandet et bredt udvalg af sange hentet i jazzland men der er mange gode pop sange som egner sig rigtig godt til at blive spillet af et bigband.

Violin

Violineleverne erhverver sig et bredt musikalsk fundament, hvor de udover at spille også trænes i nodelæsning og teori. Der er rig mulighed for at spille populærmusik, klassisk og jazz på violinen. Fælles for strygeinstrumenterne er, at de fås i mange størrelser, så de passer til enhver aldersgruppe.

Ukulele

Det lille charmerende strengeinstrument ankom til Hawaii i 1879 med et skib fra Portugal - og det blev kaldt "ukulele". Ukulele betyder "hoppende/dansende lus", fordi fingrene hopper og danser, når der bliver spillet på den. Ukulelen er en lille handy instrument med 4 strenge. Den er let af have med sig og billig i anskaffelse, så der er ingen grund til ikke straks at begynde at spille ukulele. Ukulelen egner sig godt til både solostykker og som akkompagnement til sange.