Celloen er storebror til violin og bratsch og har derfor en dybere og mere basklingende lyd samtidig med et lyst mellemregister, som gør at den både kan fungere som melodiinstrument og som akkompagnement til enten andre celloer eller instrumenter. I undervisningen bliver der lagt vægt på nodelære, teori og gehør for at give eleverne det bedste udgangspunkt for en musikalsk forståelse og selvstændighed, så musikken tages med gennem resten af livet. Musikskolen har celloer i alle størrelser, hvilket betyder at man kan begynde at spille helt ned til 4 års alderen med “forælder & barn celloundervisning” hvor begge sidder med et instrument og lærer det hele sammen. Fra skolealderen kan eleven gå uden en forælder. Der er også mulighed for at spille cellosammenspil og klassisk kammermusik med andre instrumenter.